Ofte stillede spørgsmål

 Hvordan tilmelder jeg mig nyhedsbrev?

Du tilmelder dig vores nyhedsmail ved at melde dig ind i vores kundeklub. Dette gør du øverst på siden under fanen "Kundeklub". Som medlem af vores kundeklub er det lettere at bestille varer, du vil modtage nyhedsmails med nye varer, specielle tilbud, tips og konkurrencer. Det er gratis at være medlem og du kan til en hver tid melde dig ud igen.  
 

Hvordan returnerer jeg en vare?

Levede varen ikke op til dine forventinger, kan du returnere den indenfor 14 dage fra den dag du har modtaget din pakke.
Varen må ikke være brugt og skal returneres med alle originale etiketter på. Af hygiejnemæssige årsager kan vores undertøj ikke returneres, hvis æskerne har været pakket op, og/eller blevet prøvet på.

Herefter sender du blot pakken retur til os.

Ønsker du at bytte den modtagene vare, laver du bare en ny bestilling på vores hjemmeside. Det minimerer risikoen for, at de varer, du vil bytte til, bliver udsolgt, før din returvare er nået frem til os. Vedlæg gerne en seddel i pakken eller send os en mail om din ombytning.  

Skal jeg betale for at få sendt en vare retur?

Ja, ved returvarer betaler du selv forsendelsen, dog ikke hvis det drejer sig som reklamationer, så dækker vi forsendelsomkostningerne.

Der er noget galt med min vare, - Hvad gør jeg?

Når du handler på dotogfabrin.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, alt afhængig af situationen. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug. 

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger.

Hvornår får jeg min betaling refunderet?

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi beløbet som vi har modtaget fra dig samt leveringsomkostninger (leveringsomkostningerne refunderes kun hvis varen er defekt ved modtagelse, kunden betaler selv for returfragt ved alm. returnering) senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Ved tilbagebetaling overfører vi beløbet til din bankkonto. Husk at oplyse reg. + kontonummer på medsendte fortrydelsesformular. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvor er min pakke?

Du modtager et Track/Trace nummer via E-mail, når din pakke er afsendt. Du kan med dette nummer følge din pakke på Post Danmarks hjemmeside: www.postdanmark.dk

Hvor lang er leveringstiden?

Vi bestræber os på at alle kunder modtager deres køb hurtigst muligt og gerne indenfor 1-3 hverdage. Alle ordrer som er modtaget inden kl. 16:00 sendes derfor afsted samme dag, som de modtages. Der skal dog tages højde for weekend,- samt helligdage, hvor ordren kan tage et ekstra par dage om at komme frem. 

Kan jeg købe varen på nettet og hente den i butikken?

Ja, du kan sagtens købe varen på webshoppen  og afhente den i butikken. Du skal blot betale varen på webshoppen og sætte kryds i "afhentes i butik". 

Mit køb er til gave, hvad gør jeg?

Når du har lagt dine produkter i kurven og går til betaling, skriver du i "kommenter"-feltet, hvilke produkter du ønsker pakket ind til gave og hvornår de skal gives. Vi sætter byttemærke på og pakker gaven flot ind, gratis. Du kan her vælge om gaven skal sendes til dig selv eller direkte til modtageren af gaven. 

Jeg ønsker at klage - hvor gør jeg det?

Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til butikken enten på mail: websalg@dotogfabrin.dk , tlf. 98510009 eller ved personligt møde i den fysiske butik. Ellers har du mulighed for at rette henvendelse til følgende:

Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Tlf.: 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk 

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?

Dette skema kan måske hjælpe dig frem til netop din størrelse - ellers er du meget velkommen til at kontakte os, så vil guide dig så godt som muligt.

EU STR. INTERNATIONAL STR. USA STR.  JEANS STR.
       
34 XS 38 24-25
36 S 40 26-27
38 M 42 28-29
40 M/L 44 30-31
42 L 46 32-33
44 XL 48 34-35

 

Hvordan skal jeg behandle mit tøj?

Der findes mange måder og teorier om, hvordan man behandler sit tøj bedst muligt. Vi anbefaler altid, at man vasker sit tøj før brug, og at man læser vaskeanvisningen i tøjet. Hvis du er i tvivl om, hvordan tøjet vaskes korrekt, har vi her lavet en oversigt over, hvordan man behandler de forskellige materialer bedst muligt. Alle tips er vejledende fra dot&fabrin, og der tages ingen ansvar for skadet eller ødelagt tøj.  

 

ULD: Vask uldtøjet på uldprogram med et finvaskemiddel uden enzymer og blegemiddel. Uld filtrer og krymper nemt ved for kraftig bearbejdning. Uld må ikke lægges i blød. Uld bliver ødelagt af klor. Uld tåler skånsom centrifugering, men ikke tørring i tørretumbleren.

SILKE: Silke er finfibret, blød og særdeles glansfuld. Det krøller kun lidt og har en god isolerende evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre kan det optage meget fugt og er derfor behageligt at have på. Håndvaskes eller vaskes i maskine med skånsomt vaskemiddel og på silke/skåneprogram. Må aldrig tørres i tørretumbleren.

HØR: Hør er et vegetabilsk naturprodukt, der til tider krøller meget. Der skal tages forbehold for, at hør kan krybe i vask. Vaskemidlet må ikke indeholde blegemiddel, da det beskadiger stoffet. Hør har bedst af at blive vasket på skåneprogram.

DENIM: Denim er cowboystof. Kraftig kipervævet stof af bomuld eller bomuld og polyester. Vaskes typisk på 40 grader. Bør altid vaskes og stryges på vrangen. Denim kan tørres i tørretumbleren, dette anbefales dog ikke.

BOMULD: Tøj af bomuld er komfortabelt, slidstærkt, og nemt at vaske. Hvid bomuld kan kogevaskes mens farvet bomuld skal vaskes i henhold til vaskeanvisningen. Der tages forbehold for, at bomuld kan miste farven og krybe i vask - derfor anbefaler vi at vaske bomuld på vrangen og undgå at tørre det i tørretumbleren.

NYLON: Nylon eller polyaid overgår alle andre fibermaterialer både i rive- og slidstyrke. Nylon er lysfølsom og mørner i sollys. Vaskes typisk ved 40 grader.

VELOUR: Oprindeligt vævet udelukkende af silke, dog kan man også finde velour som er fremstillet af bomuld og viskose. dot&fabrin anbefaler at velour behandles efter anvisningen i tøjet.

dot&fabrin | Jernbanegade 2C | 9500 Hobro | Tlf 98510009 | CVR 28098103